Sepp Piontek

::Sepp Piontek - ledelsesværktøj - humor::

02-10-09 | Af: Henrik Møller Knudsen Sepp Piontek underholdt i FfI-klubhus på Fodboldvej

Da Sepp Piontek var landstræner på Haiti, troede spillerne mere på den lokale heksekunstner end den dygtige tyske træner.

FfI Fodbolds forældreforening, "De røde bavianer", havde i aftes inviteret tidligere fodboldlandsholdstræner Sepp Piontek til klubhuset på Fodboldvej i Frederikshavn, og 75 interesserede var mødt op for at høre den farverige tysker.

Sepp fortalte om sin trænergerning, der begyndte med kæft, trit og retning i Werder Bremen i Tyskland. Efter nogle år i tysk fodbold blev Sepp landstræner på Haiti, hvor diktatoren Baby Doc regerede med hård hånd.

Her måtte Sepp ændre sin ledelsesstil, da spillerne mere troede på de lokale heksedoktorers voodoo og heksekunst end på deres landstræner. Kampene på Haiti foregik også anderledes kaotisk, end han nogensinde havde oplevet før. Efter Haiti var Sepp lige et smut i Hamburg, inden han blev ansat af DBU som landstræner.

I Danmark overtog han en samling spillere, der nok var talentfulde på deres respektive klubhold, men når der blev landskampstid, så var spillerne mere til luksushotel, god mad og dansk hygge.

Med store armbevægelser og humoristiske anekdoter blev tilhørerne underholdt med de udspekulerede tiltag, Sepp indførte i landsholdstruppen for at opnå resultater.

Blandt andet blev luksushotellet udskiftet med brikse i Idrættens Hus og landsholdets bødekasse havde kronede dage, da bl.a. Lerby, Arnesen og Elkjær var store bidragsydere, mens Morten Olsen ikke var til at vride en krone ud af. Han var nemlig også dengang meget seriøs og kom aldrig for sent eller uforberedt til træning eller kamp.

Sidenhen kom resultaterne, og holdet flyttede til Vedbæk, der var fast base i rigtig mange år.

De flotte slutrunder i 1984 og 1986 blev også anvendt til at belyse vigtigheden af en rangorden på holdet. Alle kan ikke være stjerner. Der skal også være arbejdsmænd og vandbærere, og holdet går forud for individet. Det var Sepps filosofi.

Sepp krydrede sit indlæg med jævnlige udfald mod Folketinget og det danske skattesystem, samt at vi danskere finder os i hvad som helst fra Christiansborg.

Det kunne tilhørerne så tænke over, mens de - en oplevelse rigere - kørte hjem fra Fodboldvej.

Andre foredragsnavne:

Borgerbetjening - stat-region-kommune - offentligt ansatte
Carsten Islington
Etikette - Foredragsvirksomhed.dk
:.0402.4568 - Helle Asmild - has-mb-09.:
Kirsten Cenius - ina-bhma-mb-09
Lene Gammelgaard - selvpræsentation - gennemslagskraft
Marianne Florman - livsstilsmotion
Mediaträning - Presentationsteknik - Talarträning - Kroppsspråk
Nick Horup - gak gak med humor
:.0403.3751dk - Rabih Azad-Ahmad - raah-mb-09.:
0406.9042 - Stefan Fønss
Torben Jetsmark - imageskuespiller


Side 3 - alle foredragsholdere - 020371501